Den Olympiske Komités forbud mod protestaktioner til OL skal fra efteråret diskuteres mellem organisationens Atletkommission og atleter verden over. Danmarks Idrætsforbund forstår, hvorfor reglerne er lavet, men mener alligevel, at atleter skal have mulighed for at demonstrere for bestemte politiske sager.

Dansk idræt om protestforbud ved OL: Ja til Black Lives Matter. Nej til Erdogan

John Carlos (til højre) hæver sammen med Tommie Smith en knyttet næve i sorte handsker under USA's nationalsang på sejrsskamlen efter 200-meterløbet ved OL i Mexico City i 1968. I dag er han blot én af de atleter, der kritiserer Den Olympiske Komités forbud mod protester til De Olympiske Lege. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
John Carlos (til højre) hæver sammen med Tommie Smith en knyttet næve i sorte handsker under USA's nationalsang på sejrsskamlen efter 200-meterløbet ved OL i Mexico City i 1968. I dag er han blot én af de atleter, der kritiserer Den Olympiske Komités forbud mod protester til De Olympiske Lege. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Presset på Den Internationale Olympiske Komité (IOC) er i løbet af 2020 vokset, efter atleter verden over har udtrykt utilfredshed med de annoncerede regler for, hvornår – og hvornår ikke – man må udtrykke sig politisk til OL. IOC’s Atletkommission, der repræsenterer atleternes interesser, vil fra september af i samarbejde med atleter udforme en anbefaling til IOC om, hvordan reglerne om demonstrationer til olympiader bør udformes og samtidig »respektere den olympiske ånd«.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) istemmer sig skepsissen til protestforbuddet, men udtaler samtidig, at man har forståelse for, hvorfor IOC vil lave regler for politiske aktioner ved OL.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling

    2. 2

  2. Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«

    3. 3

  3. Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark

    4. 4

  4. Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«

    5. 5

  5. Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet

    6. 6

  6. Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft

P
Er du enig med ministeren?
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

Deltag i samtalen her
Debatindlæg af Chastina Nees
Chastian nees-2

Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her