0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Utrolig dansk teenager vinder endnu en gang efter gyseragtigt omspil

Kun én spiller har vundet to gange på European Tour yngre end 19-årige Rasmus Højgaard.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Europeantour.com
Foto: Europeantour.com

Da Rasmus Højgaard for tredje gang i træk lavede en par på 18. hul, gav det ham sejren i UK Championship.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rasmus Højgaards vanvittige kometkarriere nåede nye højder, da han som 19-årig i sin blot 15. turnering for anden gang vandt et omspil og dermed blev alle tiders næstyngste med to sejre på European Tour.

I omspillet besejrede Rasmus Højgaard den 30-årige sydafrikaner Justin Walters, der havde ført UK Championship på The Belfry de tre første dage, men efter begivenhedsrig fjerde runde lå de to førende lige med en score på 14 slag under par.

På første omspilshul havde Højgaard fordel, da han lå på green i andetslaget, mens Walters måtte chippede ind, men sydafrikaneren holede sit parputt fra 3 meter og Højgaard missede birdiechancen, så de måtte tilbage til teestedet.

Anden gang drivede Walters i en fairwaybunker og slog andetslaget langt højre om green, mens Højgaard landede lige uden for green. Højgaard missede indspillet for en birdie, men da Walters missede sit parputt fra 3 meter havde danskeren et putt fra mindre end en meter for sejren - som han holede.

Rasmus Højgaard hentede sin første sejr som 18-årig i december, da han på Mauritius vandt med en eagle på tredje omspilshul.

Kun italieneren Matteo Manassero har som 17-årig vundet i en yngre alder, og det er også den nu 27-årige italieneren, der som den eneste har nået to sejre tidligere, da da han vandt for anden gang to dage inden sin 18-års fødselsdag.

Rasmus Højgaard startede dagen 5 slag efter Walters og var det meste af dagen i baghjul på først Walters og siden den tyske majorvinder og tidligere verdensetter Martin Kaymer, der efter en birdie på 15. hul førte turneringen med 2 slag, men da Rasmus Højgaard bragede bolden på green på 17. hul og holede et putt for en eagle, var han oppe med siden af tyskerne.

Martin Kaymers chance for at vinde for første gang i 6 år fortonede sig, da han på 17. hul drivede ud mellem nogle træer og endte med en bogey, hvorefter Walters med en birdie lagde sig i spidsen side om side med Rasmus Højgaard, der allerede sad i klubhuset og gnaskede på en banan.

Rasmus Højgaard har i sine seneste fire turneringer ikke været dårligere end nummer 6 og avancerede til den samlede 4.-plads på sæsonranglisten Race to Dubai.

Den 38. danske sejr på European Tour indbragte Rasmus Højgaard 156.800 euro (ca. 1,1 mio. kr.) på en helt eventyrlig dag for dansk golf, hvor også Emily Kristine Pedersen vandt på Ladies European Tour.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce