0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Drømmemål af Yussuf Poulsen, danskermål og kæmpe drama i Premier League og ren dansk finale i Odense

Følg med i strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


Fodbold. Et drømmemål, kalder tyske Kicker den scoring Yussuf Poulsen helflugtede i kassen med sin første boldberøring efter at være blevet indskiftet for RB Leipzig i udekampen mod Augsburg med Mads Valentin på holdet. Yussuf Poulsens perlemål efter 67 minutter gjorde det til 2-0, der blev kampens resultat. I et andet danskermøde mellem to landsholdsspillere vandt Dortmund med Thomas Delaney, der blev skiftet ind efter 22 minutter, 1-0 ude over Hoffenheim med Roberts Skov i de første 79 minutter og Jacob Bruun Larsen i den sidste halve time. Også her scorede en indskifter, da Marco Reus blev matchvinder efter 76 minutter.

Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

3-3-målet mod Chelsea var Jannik Vestergaards anden scoring i Premier League. Det første var en udligning til resultatet 1-1 mod Manchester United sidste år.

Fodbold. Chelsea og Andreas Christensen var på vej mod en hjemmesejr over Southampton, inden en anden dansk landsholdsforsvarer i overtiden gjorde det til 3-3. Southamptons Jannik Vestergaard dirigerede et indlæg i mål med hovedet i det 92. minut. Den tyske Chelsea-angriber Timo Werner viste sin skarphed to gange inden for den første halve time. Kort før pausen fik Danny Ings reduceret. Chelsea-forsvareren Kurt Zouma lagde en halvkikset aflevering tilbage til målmand Kepa, der efter et mindst lige så kikset indgreb måtte se bolden trille gennem benene. Che Adams fik fat i bolden, og efter lidt klumpspil i Chelsea-feltet hamrede han bolden op i nettaget. Ikke lang tid efter bragte Chelsea sig foran, da Christian Pulisic spillede Timo Werner fri. Werner serverede bolden for fødderne af landsmanden Kai Havertz, der kunne score sit første Premier League-mål. Med cirka 20 minutter tilbage af opgøret fik Chelseas marokkanske nyindkøb, Hakim Ziyech, debut i Premier League. Det blev dog ikke til scoring fra den tidligere Ajax-kreatør, og i stedet var det altså Vestergaard, der stod for opgørets sidste scoring. (Ritzau)

Golf. Med en bogeyfri runde i 68 slag rykkede Martin Leth Simonsen op i top-10 i Scottish Championship på St. Andrews. Aalborgenseren er med sine 10 slag under par dog 10 slag efter den førende englænder, Matt Wallace, der går ud på sidste runde med et forspring på 3 slag landsmanden Garrick Porteous. Benjamin Poke brugte 72 slag i lørdagens runde og ligger nummer 51.

Badminton. Rasmus Genke og Anders Antonsen mødes i en ren dansk finale ved Denmark Open i Odense efter at have slået hver deres højere rangere modstander i semifinalen. Useedede Gemke slog den 6.-seedede japaner, Kento Nishimoto, på 21-14, 21-17, og en meget velspillede Antonsen slog verdens nummer 2, Chou Tien Chen fra Taiwan med 21-17, 21-15. Semifinalerne blev derimod endestationen for de danske doubler. Rasmus Kjær/Joel Eipe tabte i to sæt til de engelske OL-bronzevindere Marcus Ellis/Chris Langridge, 22-20, 21-16, mens Amalie Schulz/Christine Busch blev stoppet af de topseedede japanere Yuki Fukushima/Sayaka Hirota i semifinalen 21-18, 21-6.

Peter Byrne/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Byrne/Ritzau Scanpix

Denne kollision mellem Jordan Pickford og Virgil van Dijk sendte Liverpools hollandske forsvarsspiller ud med en knæskade.

Fodbold. Everton og Liverpool spillede 2-2 i et brag af et Merseyside-derby i Premier League, hvor der var drama, rødt kort, målchancer på stribe og masser af kontroversielle episoder. Liverpools Sadio Mané indledte målscoringen tidligt, inden udeholdet måtte udskifte Virgil van Dijk, der blev nedlagt af Evertonmålmanden Jordan Pickford i en meget tæt offsidesituation. Michael Keane udlignede på et hovedstød efter et hjørnespark, Mohamed Salah bragte igen Liverpool foran efter 72 minutter, men med et nyt hovedstødsmål udlignede Dominic Calvert-Lewin igen. Everton fik udvist angriberen Richarlison for en brutal tackling, og det troede Liverpool blev straffet med et sejrsmål af Jordan Henderson i overtiden, men det forhindrede endnu hårfin VAR-kendelse, som mange havde svært ved at få øje på.

Fodbold. Oscar Hiljemark kan få sin debut for AaB, der søndag aften møder FC København. Svenskeren indgår i den trup, Jacob Friis har udtaget til kampen i Parken, hvor AaB ikke har vundet en Superligakamp siden 5. maj 2007.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Guillermo Varela.

Fodbold. FC København har udlejet Guillermo Varela til Dynamo Moskva. »Guillermo er en dygtig spiller og har gjort det godt i FCK. Med Peter Ankersens ankomst er det dog klart, at vi har for mange højrebacker i truppen«, siger FCK’ss sportslige ansvarlige, William Kvist, til klubbens hjemmesiden.

Fodbold. OB er i lørdagens superligakamp uden angriberen Sveinn Aron Gudjohnsen, der er sendt i hjemmeisolation, efter at have været med sammen med det islandske U21-landshold, hvor en af spillerne er konstateret smittet med coronavirus.

Cykling. Alle af de 512 coronatest, der blev taget 15. og 16. oktober under Giro d’Italia, er kommet retur med negativt svar.

Annonce

Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix

Robinho.

Fodbold. Den tidligere Real Madrid-spiller Robinho har fået ophævet sin kontrakt med brasilianske Santos efter kun en uges ansættelse, oplyser klubben på twitter. Årsagen er trusler fra flere sponsorer, der ikke vil støtte klubben på grund af Robinhos dom i Italien for voldtægt. Robinho blev i 2017 idømt 9 års fængsel for en gruppevoldtægt af en 22-årig albansk kvinde på en natklub i Milano i 2013, men brasilianeren har appelleret og bedyrer sin uskyld.

Ishockey. Aalborg slog for anden gang Frederikshavn, da det nordjyske opgør endte 2-1 på amerikaneren Pier-Olivier Morins sejrsmål efter 7 minutters forlænget spilletid. Rungsted fører fortsat ligaen efter en sejr på 8-2 over Odense. To yderligere resultater: Sønderjyske - Herlev Eagles 3-0, Esbjerg - Herning 3-1.

Fodbold. West Ham har lejet den 25-årige kantspiller Said Benrahma fra Brentford i resten af sæsonen. Algieren kom til Brentford fra Nice i 2018, og han er den anden profil, Thomas Frank har mistet i sin trup, efter sidste sæsons topscorer, Ollie Watkins, ligeledes er røget til Premier League og Aston Villa.

Svømning. Pernille Blume og Jeanette Ottesen var ude i en direkte duel, da de deltog i deres første store stævne, siden coronapandemien indstillede al konkurrence, første stævne i årets stjernebesatte ISL-serie i Budapest. Danskerne sluttede dog næstsidst og sidst i 50 meter fri med Pernille Blume i 24,38 sek. foran Ottesen i 24,73 sek. Begge havde inden deltaget i henholdsvis 4x100 meter fri, hvor Blume havde svømmet 52,59 sek. med flyvende start, mens Ottesen var blevet nummer 7 i 100 meter butterfly i 57,81 sek. Cali Condors fører efter førstedagen foran Energy Standard med Blume, LA Condors og NY Breakers med Ottesen og Signe Bro.

Læs mere