Et sted i Norge undrer en ung kvinde sig. Som 15-årig var hun offer for overgreb begået af en mand, der var hendes tennistræner. I efteråret 2018 kostede det ham 8 måneders fængsel, fordi pigen var under den seksuelle lavalder – den er 16 år i Norge – og fordi han havde misbrugt sin tillidspost til at opnå den kønslige omgang.
I april 2019 blev han prøveløsladt. Og mens han reelt stadig afsonede sin dom, begyndte han som træner i en dansk tennisklub. Blandt andet for unge piger.


























