Når nu Daniel Wass har scoret for alle de seniorhold, han har repræsenteret i de seneste 14 år, så var det jo bare et spørgsmål om tid, inden han også fik scoret på landsholdet.
Det krævede godt nok 36 landskampe, inden Daniel Wass fik slettet nullet, men da det endelig skete med 1-0-målet i 2-0-sejren over Skotland, udløste det faktisk endnu en rekord i et landskampsår, der allerede har budt og vil byde på stribevis af andre rekorder.


























