De Olympiske Lege bliver godt for egnen«, siger den buddhistiske mester bestemt og kigger ud over de øde bakker omkring templet i Kinas nordlige Hebei-provins. Hans meterlange halskæde af trækugler på størrelse med bordtennisbolde hvirvler rundt, mens han gestikulerer ud mod dalen. Selv om der ikke er mange tegn på OL herude i den fjerne bjergdal, hvor vi befinder os, så er det stadigvæk et emne, der finder vej ind i næsten alle samtaler på disse kanter.
Egnene omkring millionbyen Zhangjiakou er gået all in på de olympiske lege, og mange lokale erhvervsdrivende er i de seneste år blevet opfordret til at investere i skiområder eller på anden vis bidrage til olympiaden. Det har fået bjergene nord for Beijing til at summe af aktivitet og skabt et årelangt byggekaos af infrastrukturprojekter og halvfærdige skisportssteder, der skal nå at blive klar, inden vinterlegene løber af stablen under hele verdens bevågenhed.
I årene op til OL har jeg kørt adskillige motorcykelture igennem de olympiske områder for at høre, hvad legene betyder for almindelige kinesere, og se, hvordan disse kæmpe projekter former egnene nord for Beijing. Under en af disse rejser kørte jeg i den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensens fodspor. I 1927 rejste han igennem områderne, hvor OL i år afholdes, på jagt efter Lærkernes Tempel på de mongolske stepper.
At OL bruges som en PR-mulighed over for omverdenen, er blevet dækket vidt og bredt i internationale medier, men legene bruges også i høj grad til indenrigspolitiske formål. Beskeden til befolkningen er, at Kina er en etableret spiller på verdensscenen, og man håber at stimulere lokaløkonomien i Hebei-provinsen ved at opbygge en vintersports industri på bare få år.
