Når landsholdsspillerne søndag aften tjekker ud af landsholdslejren og hver især sætter kursen mod deres respektive klubber, vil mange af dem søge mod andre destinationer, end de gjorde, sidst de tog turen hjem fra en samling med landsholdet.
Over halvdelen af de spillere, Kasper Hjulmand har udtaget til ugens Nations League-kampe, har skiftet klub i sommerens transfervindue. Og i et større perspektiv har 25 ud af 34 spillere omkring det danske herrelandshold fået nye klubber siden EM-slutrunden sidste år.




























