En lille time inden den sidste Nations League-kamp i 2022 kunne man via Parkens højtaleranlæg høre Dodo synge ordene ’vågner af en drøm’. Tre dage forinden gav resultatet og spillet i Zagreb anledning til netop at spekulere på, om landsholdet så småt var ved at vågne op til hverdagen efter to fortryllende år med Kasper Hjulmand som landstræner. Om tingene var ved at gå i den forkerte retning, og VM-slutrunden kom et halvt år for sent. For hvad med Kasper Schmeichels situation i Nice, Simon Kjærs knæ, Joakim Mæhle bænkplads i Atalanta, Kasper Dolberg og Thomas Delaneys ditto i Sevilla samt Mikkel Damsgaards så udfordrende år både på og udenfor banen?

I fodbold går det hurtigt, siges det. Således atter bevist søndag 25. september 2022. For på 90 minutter mindede landsholdet atter om det fra EM, gjorde bekymringerne fra Kroatien-kampene langt mindre, og VM-forhåbningerne større.

Danmark vandt ikke bare med 2-0 over verdensmestrene. Franskmændene blev overvundet i sådan en grad, at det bør være meget stille under flyveturen hjem til byernes by. Didier Deschamps mandskab skal prise sig lykkelige for, at det ikke blev ydmyget ved også at rykke ned på næstbedste Nations League-niveau ligesom englænderne.

Turneringen er blevet kaldt glorificerede træningskampe af Kevin De Bruyne. En af spillets største, der udsætter sin krop for et voldsomt fysisk pres hver eneste sæson, når han går på banen i mere end 50 kampe. Man kan forstå, hvorfor en spiller der jagter mesterskaber i Premier League, Champions League-trofæet og VM-guld tænker sådan. Men i Parken havde opgøret karakter af noget større, som Dansk Boldspil-Union (DBU) så gerne vil være en del af. Det skulle man bare høre volumen under verdens smukkeste nationalmelodi, mærke suset ved Schmeichels redning på Mbappes friløber samt opleve brølene ved Dolberg og Skov Olsens scoringer for at forstå.

Alle købte ind på, at der oprigtigt var et stort opgør, de så. Derfor har Nations League værdi for en fodboldnation som Danmark. Det kunne ikke sammenlignes med følelsen, hvis det havde været en venskabskamp, selv om modstanderen havde været den samme.

Nogle steder kunne man læse, at Danmark have alt at vinde og intet at tabe mod Frankrig. Det var en sandhed med modifikationer. For den situation var jo kun opstået, fordi gruppeføringen netop blev tabt i Zagreb. Derfor blev et hvert spilstop i Parken en anledning til at gribe ud efter telefonen og tjekke stillingen mellem Østrig og Kroatien. Håbet døde 22.19, da Kroatien kom foran 3-1 mod Østrig og dermed vinder gruppen efterfulgt af Danmark og Frankrig.

Der var ingen Hugo Lloris, Karim Benzema, Ngolo Kanté, Paul Pogba eller Lucas Hernandez på banen i Parken. Men der var stadigvæk tale om et klassehold. Ingen nation har samme bredde som franskmændene. Didier Deschamps kan til hver eneste samling vælge mellem 40-50 klassespillere.

Det ubehagelige er, at franskmændene ikke bliver mindre skræmmende til november, hvor Danmark møder dem for tredje gang i år. En tredje sejr ville være en næsten utrolig bedrift. Danmark bliver næppe undervurderet.

Kasper Hjulmand skulle derfor balancere det at gå efter sejren i Nations League samt ikke at tippe sin hånd rent taktisk alt for meget med tanke på det, der venter. Landstræneren skulle gerne have et es i ærmet, hvis det bliver nødvendigt til VM.

I forhold til Kroatien-kampen var der både blevet ændret på formation og spillere i startopstillingen. Det fungerede markant bedre at spille 4-3-3 end 3-5-2 frem til systemskiftet i forbindelse med indskiftningen af Simon Kjær. Det pyntede at spille med en central, målscorende angriber. Hjulmand viste meget stor tillid til Kasper Dolberg og Mikkel Damsgaard ved at placere dem i startopstillingen, selv om begge i øjeblikket ikke er nøglespillere i deres klubber.

For landstræneren og holdet som et hele kunne det ikke være bedre, at netop Damsgaard assisterede, og Dolberg scorede kampens første mål. Stille og kølige Dolberg var nok den eneste i Parken, som hverken smilede eller jublede, da bolden var gået i nettet. Men han og alle andre forstod vigtigheden af den scoring. For skal landsholdet nå samme topniveau som under EM, skal han og Damsgaard nok også være gode.

Kasper Hjulmand tildelte også Rasmus Nissen Kristensen en chance ved at vælge ham i stedet for Daniel Wass på højre back. Leeds-spilleren leverede endnu en god landskamp og kunne godt ligne en starter til Danmarks første kamp ved VM.

Og Danmark ligner atter et hold, der kan give store og små anledning til at drømme.

Sådan forløb kampen ifølge Ritzaus livedækning: