Under glædesrusen, i minutterne efter at Marokko var blevet det første arabiske landshold nogensinde til at nå frem til kvartfinalen ved VM, tog spillerne sig tid til at stille op til et gruppefoto for at forevige øjeblikket. De stod der på banen, hvor de sammen havde kæmpet i over to timer for at slide Spanien op. Foran de rødklædte marokkanske fans, der brølede af begejstring, rykkede spillerne og deres trænere tæt sammen og ventede, mens et flag blev foldet ud.
Det var ikke det marokkanske flag.