Ved et fyldt køkkenbord i lejligheden på Vesterbro viser Christel Pixi, hvordan hun hver søndag bruger et par timer på at skrælle, snitte og hakke, så ’madpakkeskuffen’ i køleskabet er fyldt. Mens bolledejen hæver, steger hun frikadeller, former myslibarer og har ølandspølsehorn i ovnen. Når alt er forberedt, kan hun nemt smække madpakken sammen om morgenen. Hun finder inspiration til madpakkerne, når hun rejser. For eksempel i Japan, hvor man kan købe god mad på farten i 7-Eleven.