Som han sidder der med sit strithår og fumler lidt ved sine armbånd er det svært at forestille sig, at han få timer forinden spillede sig videre i en af verdens største tennisturneringer. Men danske Holger Rune møder pressen med et smil og et nik, efter at han er gået videre fra 1. runde ved French Open.
Avancementet kommer på ingen måde som en overraskelse. Alligevel nåede tvivlen at melde sig blandt publikum på Court Simonne-Mathieu i Paris, da Holger Rune blev servet ud af banen i 2. sæt, som han tabte 3-6.




























