Den Internationale Cykelunions (UCI) karakteristiske og letgenkendelige flag i de olympiske farver vil i de kommende år vaje flittigt i Danmark.
Den cykelglade nation bliver fra 2025 nemlig vært for løb på mændenes og kvindernes prestigefulde World Tour, hvor den danske udfordring i kalenderen vil stå side om side med ikoniske endagsløb som Milano-Sanremo, Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Liège.