I sommer bragte vi på Politikens forside et billede af Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar, der fortalte hele historien om de første to uger af Tour de France. Alle øjne, kameralinser og mobiltelefoner var rettet mod de to på vej ud af opløbssvinget i Saint-Gervais-les-Bains. For ligesom på billedet eksisterede der reelt ikke andre ryttere i løbet. Begge sad med hænderne oppe i grebene, mens de vred de sidste kræfter ud af benene. Den rolige og kalkulerede Jonas Vingegaard var i den gule førertrøje, og den impulsive og angrebsivrige Tadej Pogacar var iklædt den hvide ungdomstrøje.
De havde kurs mod en modernisering af Tour de France-historiens tætteste afgørelse. Dengang i 1989, da Laurent Fignon tabte sit hjemlands løb med samlet otte sekunder til amerikaneren Greg LeMond efter enkeltstarten på Champs-Elysées.
