Hver gang, Sydkoreas mandlige fodboldlandshold scorede i 5-0-sejren over Singapore i en VM-kvalifikationskamp tilbage i november, kom jubelbrølet først og fremmest fra kvinder, der udgjorde næsten to tredjedele af publikum.
På stadion i Seoul kunne man den dag se et gigantisk banner, der hyldede stjerneangriberen Son Heung-min og var kreeret af en ren kvindegruppe. Et hyldestbanner til en af hans landsholdskolleger, der til daglig spiller i FC Midtjylland, bar teksten ’Dagen tilhører Cho Gue-sung’ og var underskrevet af en gruppe, der kalder sig Kvinder Hepper På Cho Gue-sungs Stræben Efter Lykke.




























