Asafa Powell og Sherone Simpson leder efter en syndebuk. Den mente de to jamaicanske sprinteres agent at have fundet i deres nye fysiske træner Christopher Xuereb. Men det afviser han, ikke overraskende.
At sprinterne i juni sammen med tre andre landsmænd blev testet positive for doping ved Jamaicas udtagelsesstævne til VM har ikke noget med ham at gøre, siger han.



























