Isaac Makwala fra Botswana mødte tirsdag op ved London Stadium for at deltage i den finale på 400 meter, han havde kvalificeret sig til. Men han blev nægtet adgang, da Det Internationale Atletikforbund (IAAF) havde vurderet, at han bar på en smitsom sygdom i forbindelse med et større udbrud af madforgiftning, der havde ramt et af atlethotellerne.
Både Makwala og Botswanas delegation raser over udelukkelsen, som de hævder kommer helt uden, at sprinteren har gennemgået en ordentlig undersøgelse, og at der ingen kommunikation har været med IAAF.




























