Utallige gange er hun blevet spurgt, hvornår hun har tænkt sig at stoppe, men ikke meget tyder på, at 38-årige Barbora Spotáková fra bjergbyen Jablonec pakker sit grej sammen, før hun har deltaget i et sidste OL. Næste år i Tokyo.
De lege skulle den kommende sommer have været det olympiske punktum for Spotáková, der erobrede OL-guld i både Beijing 2008 og London 2012, mens det senest blev til bronze i Rio. Men coronapandemien har ændret en lang karrieres afrunding, ligesom den har stoppet tjekkisk atletik, der imidlertid nu satser på en snarlig genstart.




























