Efter første runde i Super Series-turneringen i badminton Swiss Open står det klart, at anden runde vil byde på et helt specielt danskeropgør i mixed double-rækken.
Her har lodtrækningen nemlig maget det således, at Jens Eriksen, der nu spiller sammen med Helle Nielsen, løber ind i sin tidligere makker Mette Schjoldager, der nu danner par med Lars Paaske.



























