Badmintonspilleren Joachim Persson missede semifinalen ved French Open, da han tabte en dramatisk kamp til Taufik Hidayat fra Indonesien i tre sæt.
Joachim Persson, der i sidste uge var i finalen ved Denmark Open, missede fredag en ny tørn i en Super Serie-semifinale, da badmintonspilleren tabte sin kvartfinalekamp ved French Open i Paris. Modstanderen Taufik Hidayat fra Indonesien vandt det tætte opgør med 18-21, 21-12, 22-20 efter en times spil.



























