Det lignede et farvel i kvartfinalen af All England, men badmintonspilleren Tine Rasmussen lever fortsat i den traditionsrige engelske turnering.
Efter et drama, hvor danskeren overlevede tre matchbolde i andet sæt, kom Tine Rasmussen i semifinalen ved at besejre Kinas verdensmester Lu Lan 16-21, 23-21, 21-11. Det skete foran et begejstret publikum i National Indoor Arena i Birmingham.



























