Smukt bliver det næppe, men til gengæld kraftfuldt, når de to østeuropæiske boksebamser Nikolai Valuev og Ruslan Chagaev til maj skal kæmpe om VM-bæltet hos verdensforbundet WBA.
Mødet mellem den 213 centimeter Valuev og den 25 centimeter lavere Chagaev skal efter alt at dømme bokses i Helsinki den 30. maj, oplyser firmaet, der arrangerer showet, Team Sauerland.




























