Cykelrytteren Wout van Aert stiller op i PostNord Danmark Rundt, som begynder på onsdag.
Det oplyser Visma-holdet i et opslag på flere sociale medier, herunder Instagram.
Van Aert skulle som udgangspunkt have været hjælper for Jonas Vingegaard i Tour de France, men et styrt under træning forpurrede den plan.
Eftervirkningerne af en albueskade forhindrede ham i at stille op, og han har derfor ikke været i aktion siden Tour Auvergne-Rhône-Alpes, hvor han udgik.
31-årige van Aert har dog nået et af karrierens største højdepunkter i år med forårets sejr i Paris-Roubaix.
Den alsidige rytter vandt i 2018 PostNord Danmark Rundt for Willems-holdet, før han året efter skiftede til det, der dengang hed Jumbo-Visma.
Visma stiller desuden til start med franskmanden Christophe Laporte, som vandt det danske etapeløb i 2022.
ritzau
fortsæt med at læse