I den forgangne uge stod den tyske sprinter Erik Zabel frem og indrømmede, at han havde brugt epo en enkelt uge i sin lange karriere - nemlig i 1996 som Team Telekom-rytter, da Zabel var en del af holdet bag Bjarne Riis’ sejr i Tour de France.
I dag melder Zabels nuværende arbejdsgiver Team Milram så ud, at man efter samtaler med Zabel og folk på ledende poster i cykelsporten har besluttet at lade Erik Zabel fortsætte karrieren.




























