Den Internationale Cykelunion (UCI) opfordrer alle professionelle cykelryttere til at skrive under på en aftale, hvori de bedyrer deres renhed.
Rytterne skal skrive under på, at de ikke tidligere har været involveret i en dopingsag, at de spanske myndigheder må få deres dna, hvis de har brug for det i forhold til dopingsagen Operacion Puerto, og at rytterne er villige til at betale et års løn i bøde, hvis de går i dopingfælden.




























