»Godt at se dig Michael - rigtig god tur.« En midaldrende dame passerer forbi randen af pressefolk og autografjægere på parkeringspladsen bag Jægersborg Allés største supermarked.
Inde i flokken sidder Michael Rasmussen på bagsædet af familien Rasmussens stationcar på italienske nummerplader. I ført symbolsk gul trøje, mørke solbriller og sammenbidt ansigt skifter kyllingen kondiskoene ud med cykelsko, mens konen holder cyklen med den ene hånd og barnevognen, hvor parrets søn, Milo sidder og kigger hjemmevant på presseopbudet med den anden hånd.




























