Team CSC meddeler, at den 34-årige amerikaner Jason McCartney skifter til det danske cykelhold på en toårig kontrakt.
Det danske hold mister amerikanerne Christian Vande Velde og David Zabriskie efter denne sæson, og en ny amerikaner på holdet er næppe noget, hovedsponsoren CSC er ked af. It-virksomheden er jo som bekendt amerikansk.




























