Efter tirsdagens imponerende ridt mod højderne på kongeetapen af Østrig Rundt kom den danske cykelrytter Chris Anker Sørensen fra Team CSC Saxo Bank onsdag ned på jorden igen.
På endnu en hård etape over fem bjerge flåede østrigeren Thomas Rohregger nemlig trøjen af danskeren, som mistede cirka 40 sekunder til frontgruppen og nu er nummer tre i klassementet, 25 sekunder efter den førende østriger.




























