Cykelrytteren Matti Breschel har med foreløbig to etapesejre i Post Danmark Rundt i øjeblikket stor succes hos Bjarne Riis hold, Team CSC Saxo Bank. Og fredag blev den 23-årige rytter belønnet for sin indsats med en toårig kontraktforlængelse.
»Det giver lidt mere ro på tingene. Jeg er glad for at være på CSC Saxo Bank og føler, at det er her, jeg kan udvikle mig mest og har bedst mulig chance for at køre de cykelløb, som jeg har lyst til«, siger Matti Breschel fredag til DR Sporten.



























