Den italienske cykelrytter Alessandro Ballan fra Lampre-mandskabet vandt overraskende lørdagens syvende etape af etapeløbet Vuelta a Espana, en hård etape på 223 kilometer i Pyrenæerne, som sluttede med en opstigning uden for kategori til Andorra.
Alessandro Ballan kom i mål med et forspring på to minutter og 42 sekunder til spanieren Ezequiel Mosquera, mens Alberto Contador fik revet sig fri fra favoritgruppen og tog fem sekunder fra blandt andre Team CSC Saxo Banks Carlos Sastre og amerikaneren Levi Leipheimer.




























