Flere penge til cykelsporten

Lyt til artiklen

Et forrygende år for dansk cykelsport ser nu også ud til at kaste ekstra mønt af sig i form af en udvidet Team Danmark-støtte.

De seks danske medaljer, som danske pedalatleter har kørt hjem i 2008, vil helt sikkert give udslag i en større pose penge, når Team Danmark præsenterer de kommende fire års elitesatsning til december. »Vi vil bruge flere penge på cykelsporten fremover. Det er helt sikkert«, siger Team Danmark-direktør Michael Andersen til Jyllands-Posten. Bredere satsning end nu Han kan endnu ikke sætte beløb på, men Danmarks Cykle-Unions direktør Jesper Worre ved allerede, hvad pengene skal bruges til. »Satsningen skal være bredere end det, som vi har nu. Det handler også om, at jo flere, der kommer op på niveau, jo stærkere kører de bedste«, siger Worre til avisen og sammenligner med Storbritannien, hvor man benytter samme model og hvor man på banesiden skovlede medaljer ind ved OL i Beijing. De seks medaljer, der er hentet ved årets VM på bane og landevej, ved OL og ved EM i mountainbike, skal ses i lyset af, at dansk cykelsport i perioden fra 2002 til 2007 sammenlagt vandt fem medaljer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her