Tysklands mest feterede, succesrige og i det seneste lidt over halve år også mest skandaleombruste professionelle cykelrytter gennem tiderne, Jan Ullrich, meddelte på et pressemøde på Hotel Intercontinental Hamburg i dag, at han har opgivet at fortsætte karrieren som aktiv.
Samtidig oplyste den 33-årige tidligere Tour de France triumfator, OL-guldvinder og verdensmester imidlertid, at han nu indleder et nyt kapitel i cykeltilværelsen.




























