Efter tre dages sprinteropgør var det nogle af de forventede hovedpersoner i de samlede klassementer i årets største professionelle cykelløb, der dominerede på den 162 km lange 4. etape i Vuelta Valenciana.
Det skyldtes først og fremmest den kuperede rute med en afsluttende klatretur op til Alt del Campello, hvor den 24-årige spanier Alberto Contador (Discovery Channel) krydsede målstregen som vinder 13 sekunder foran de nærmeste konkurrenter, der anførtes af hans to år ældre landsmand Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne).




























