Efter adskillige måneders bitter strid mellem de tre store arrangørorganisationer franske ASO, italienske Rcs Sport og spanske Unipublic på den ene siden og Den Internationale Cykelunion, UCI, på den anden, kom det som et befriende gennembrud forrige mandag, da parterne endes om at i hvert fald midlertidigt at bilægge uoverensstemmelserne og gå i dialog, så Paris-Nice og Tirreno-Adriatico kunne afvikles som planlagt.
Og i dag kom et nyt, uventet tegn på opblødning i den langvarige fejde, da det svensk indregistrerede og belgisk baserede mandskab Unibet.com, der uforskyldt har været den store taber i kamphandlingerne, fik et wildcard til årets første klassiker, Milano-Sanremo, der køres 24. marts med Rcs Sport som arrangør.




























