Med en exceptionel kraftpræstation lykkedes det den 27-årige ukrainer Jaroslav Popovych (Discovery Channel) at føre en lang dags hårdt arbejde succesrigt til ende, da han krydsede målstregen i Manosque som vinder af den 178 km lange 5. etape i Paris-Nice.
Popovych var den eneste fra det oprindelige udbrud på 13 mand, som etableredes efter ni km, der formåede at holde sig i front over den fulde distance, men forspringet på 14 sek. til de første forfølgere rakte ikke til noget nævneværdigt avancement i den samlede stilling, efter som ukraineren startede etapen med et minus på 2.21 min. til italieneren David Rebellin (Gerolsteiner).




























