Foruden i det spanske etapeløb Vuelta a Castilla y Leon, der indledtes i går, engagerer det danske professionelle cykelmandskab Team CSC sig i de kommende dage på yderligere to fronter – dels i Belgien, dels i Frankrig – som optakt til aprils store klassikere.
Første punkt på programmet bliver morgendagens Dwaars door Vlaanderen med udgangspunkt i Roeselare og mål i Waregem efter 200 km, der byder rytterne på 12 klatreture på de typiske korte, stejle mure, hvoraf hovedparten også venter i Flandern Rundt 8. april.




























