Dansk banecykling har for alvor meldt sig tilbage i verdenseliten, efter at 4 km forfølgelsesholdet bestående af Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Casper Jørgensen og Jens-Erik Madsen med en ny rekordpræstation erobrede bronze ved verdensmesterskaberne på Mallorca.
Med tiden 4.04.93 min. afviste kvartetten modstanderen i opgøret om tredjepladsen, New Zealand, der noteredes for 4.06.591 og aldrig for alvor truede danskerne, hvor lille forskellen end kan synes.




























