For den 20-årige Jonas Aaen Jørgensen blev det efter to herlige døgn i Grand Prix Portugal, der er første afdeling af Den Internationale Cykelunions nyindførte Nations Cup, barsk hverdag igen på den 139 km lange sidste etape fra Felgueiras til Alto St. Quitéria.
Han var nemlig ude af stand til at forsvare den førertrøje, han havde sikret sig med sin fornemme etapesejr i går, og efter en knaldhård, afsluttende styrkeprøve dumpede han ned som nr. 12 sammenlagt.



























