Efter en ny barsk arbejdsdag, der understregede, at Baskerlandet Rundt blandt de mindre etapeløb på den internationale kalender hører til de absolut mest krævende, er der lagt op til en spændende finaleduel på morgendagens 14 km enkeltstart.
For de 169 km fra Lekunberri til Oiartzun blev nemlig så begivenhedsrige, at de ikke alene førte til yderligere voldsom splittelse i feltet, men også til et uventet tronskifte.




























