Efter et udbrud på cirka 100 km kunne den 32-årige italiener Daniele Contrini (Tinkoff) sent i aftes dansk tid suse jublende over stregen som en noget overraskende vinder af den 153 km lange 1. etape i Tour de Georgia.
Contrini sagde farvel til de sidste af sine følgesvende i dagens succesrige offensiv med cirka otte km tilbage, da feltet med en lang række stærke sprintere hastigt nærmede sig bagfra.





























