Dansk cykelsport hævdede sig stærkt med en tredjeplads til Kristoffer G. Nielsen, da anden afdeling af den nyindstiftede Nations Cup for U 23 landshold i dag afvikledes i Frankrig.
Og placeringen til den 21-årige GLS-rytter i det 179 km lange La Côte Picarde indebærer, at Danmark avancerer fra syvende- til fjerdepladsen i den samlede konkurrence, inden det på lørdag gælder Liège-Bastogne-Liège for U 23 kategorien.




























