De to forestående ProTour-begivenheder, Critérium du Dauphiné Libéré og Tour de Suisse, lægger beslag på en stor del af den internationale cykelelite. Alligevel er det også lykkedes arrangørerne af de to igangværende etapeløb, Luxembourg Rundt og Euskal Bizikleta, der begge hører hjemme i kategorien lige under ProTouren, at samle interessante felter. Til gengæld ramtes den nordspanske begivenhed på andendagen af helt andre problemer, idet et voldsomt uvejr over byen Abadino gjorde det nødvendigt at aflyse den 20,5 km enkeltstart, som skulle havde udgjort den anden halvetape i dag. Russer i førertrøjen En stor del af rytterne havde gennemført tempokørslen, da det satte ind med så barsk en storm ledsaget af piskende regn, at det ville være uforsvarligt at sende de sidste aktører af sted. Derfor besluttedes det at annullere de resultater, der allerede var registreret, og simpelthen stryge etapen af programmet. Det betyder, at den 25-årige russer Vladimir Efimkin (Caisse d’Epargne) nu er indehaver af førertrøjen efter at have slået til på formiddagens 92,4 km lange etape. Han førte et langt udbrud succesrigt til ende og kom i mål med et forspring på 52 sek. til hovedfeltet, hvilket lige netop rakte til, at han overtog den samlede førsteplads fra Alberto Fernandez (Saunier Duval) med to sek. Tvillingebror også med Vladimir Efimkin er i gang med sin anden sæson hos Caisse d’Epargne, og det var hans anden sejr, efter at han havde indledt sæsonen med at vinde 1. etape i Tour Méditérranéen. Han fik sit gennembrud allerede som debutant i 2005, da han sluttede som samlet nr. 1 i Portugal Rundt. Dengang repræsenterede han Team Barloworld, og da han satte kursen mod Spanien, blev hans plads overtaget af tvillingebroren Alexander. Denne bruger løbet til at forberede sig til Tour de Frannce, hvorimod Vladimir Efimkin ikke er inde i billedet til Caisse d’Epargnes Tour-trup. Veteran holder stand På den 173 km lange 3. etape i Storhertugdømmet fra Wiltz til Diekirch forsvarede en af de ældste ryttere i den professionelle karavane, den 39-årige franske eksverdensmester Laurent Brochard (Bouygues Telecom), den førertrøje, han havde erobret fra spanieren Juan Antonio Flecha (Rabobank) i går. Brochard var med hjem i førergruppen på 34 mand, men det var meget tæt på, han var blevet detroniseret af schweizeren Grégory Rast (Astana). Denne besatte fjerdepladsen i spurten, som vandtes af franskmanden Roman Feilly (Agritubel), og havde Rast blot kæmpet sig en enkelt placeringen længere frem, havde han indtjent tilstrækkeligt mange bonussekunder til at passere Brochard. Nu er han i stedet ét sek. efter franskmanden. Det er 10 år siden, Brochard blev verdensmester, da han i San Sebastian spurtbesejrede Bo Hamburger og hollænderen Leon van Bon, men i de seneste sæsoner har der været langt mellem gevinsterne. Således ligger den foregående sejr lidt over to år tilbage - i Paris-Camembert.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager