Efter dagens afslutning på Tour de Suisse og holdløbet i Eindhoven sidder Team CSC så urørligt på ProTour-verdenstronen, at det er uhyre vanskeligt at se, hvem der skal hindre det danske mandskab i for tredje år i træk at slutte som en sikker nr. 1. Med 36 point ud af 40 mulige trak CSC sig ud af de to pointgivende opgør som klart bedre end de nærmeste rivaler, og det betyder, at holdet med 246 point nu har et forspring på 34 til Liquigas på andenpladsen. Mens triumfen i den kollektive kappestrid i Holland var mere eller mindre ventet, kom det som en glædelig overraskelse for det danske mandskab, at det på sidstedagen i Schweiz avancerede fra ottende- til femtepladsen i holdkonkurrencen. O’Grady og Bak bidrog Det skyldtes først og fremmest Fabian Cancellaras brillante indsats, men også, at der leveredes en så gedigen præstation over en bredt front, at det rakte til en andenplads på etapen efter Discovery Channel. Det sørgede Stuart O’Grady og Lars Bak for ved at placere sig som henholdsvis nr. 17 og 25. Caisse d’Epargne vandt holdkonkurrencen i Schweiz Rundt, men blev kun nr. 7 i Holland, og den pointhøst medførte faktisk, at spanierne rykkede en enkelt plads ned i ProTour hierarkiet, hvor de nu er nr. 7. Astana overtog tredjepladsen, men er 39 point efter CSC, mens Discovery Channel er yderligere et point bagude. Og eftersom der i hver enkelt afdeling maksimalt kan scores 20 point har Bjarne Riis-tropperne virkelig lagt afstand til forfølgerne. Di Luca sikker nr. 1 Individuelt sidder Giro d’Italia-sejrherren Danilo Di Luca (Liquigas) stadig sikkert på førstepladsen med 207 point foran landsmanden Davide Rebellin (Gerolsteiner) med 157 og spanieren Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) med 112. Vladimir Karpets (Caisse d’Epargne) rykkede med sejren i Schweiz op på femtepladsen med 102 point. CSC-brødrene Andy og Fränk Schleck er nu henholdsvis nr. 10 og 11.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce