Med et angreb 10 km fra mål overrumplede italieneren Leonardo Bertagnolli (Liquigas) og spanieren Juan Manuel Garate (Quick Step) rivalerne, da ProTour-sæsonen i dag fortsatte med den 18. af de 26 afdelinger Clasica San Sebastian. I spurten var den 29-årige italiener hurtigst, og han noteredes dermed for en fornem sejr efter en periode, som ellers tegnede uheldssvangre perspektiver for hans fremtid. Bertagnolli måtte nemlig i foråret indstille aktiviteterne, da han pludselig fik konstateret unormal hjerterytme, men efter en pause fik han grønt lys fra lægerne til atter at konkurrere på topplan. Fornemste triumf Dagens triumf er uden sammenligning den fornemste i italienerens professionelle karriere, der indledtes i 2002. De tre første år repræsenterede han Saeco og vandt bl.a. Coppa Placci og Coppa Agostoni. Derefter skiftede han til Cofidis, hvor det blev til fire sejre, inden han op til denne sæson skrev kontrakt med Liquigas. Bertagnolli og Garate kom til mål 18 sek. foran en femmands gruppe, hvor favoritten Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) var hurtigst. Tre Tour-deltagere med fremme Med i den kvartet var også Team CSC’s Carlos Sastre, som dermed på glimrende vis fortsatte sin vellykkede optræden fra Tour de France. I det hele taget slap det danske mandskab fint fra sin medvirken i det spanske arrangement, idet to andre Tour-deltagere, amerikaneren Christian Vande Velde og Fränk Schleck blev henholdsvis nr. 15 og 26, da det stærkt splittede felt nåede til vejs ende. Disse præstationer betød, at CSC blev nr. 4 i løbets holdkonkurrence og dermed stadig sidder suverænt på ProTour-tronen. Liquigas var stærkest i San Sebastian og overtog andenpladsen på ranglisten fra Discovery Channel, der slet ikke markerede sig i løbet. Italienerne er fortsat knap 40 point efter CSC.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Michigan
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce