Få døgn efter den højst overraskende meddelelse om, at han i næste sæson står uden arbejdsgiver, gav den professionelle danske cykelrytter Brian Vandborg sig selv den bedst tænkelige anbefaling i jagten på et nyt job. Det skete, da han i dag sejrede på den 164 km lange 2. etape fra Lagnieu til Bélignat i det franske Tour de l’Ain. I det samlede klassement formåede danskerens præstation ikke at bringe den schweiziske veteran Beat Zbergs (Gerolsteiner) i fare, eftersom Vandborg som nr. 25 på 1. etape havde sat 1.50 min. til. Tredje sejr som professionel Det var Brian Vandborgs tredje sejr som professionel. For to år siden slog han til på 4. etape i Tour of Georgia, og sidste sæson kåredes han som dansk mester i enkeltstart. Den 25-årige dansker, der efter tre sæsoner hos Team CSC nu udfolder sig i Discovery Channels farver, har i de forgangne måneder været stærkt plaget af helbredsproblemer, men synes altså at have fundet formen i rette tid. Brian Vandborg er en af de sikre deltagere i årets danske trup til verdensmesterskaberne i Stuttgart i den sidste uge af september. Han er nemlig sammen med sin efterfølger som national guldvinder i enkeltstart og tidligere holdkammerat, Lars Bak, forhåndsudtaget til at repræsentere Danmark i t empodisciplinen på de sydtyske landeveje. Også olympisk kandidat Vandborg har i flere år været Danmarks Cykle Unions bedste bud på en topplacering ved VM på enkeltstarten og med fjerdepladsen sidste år, da han kun blev slået minimalt af Alexandre Vinokourov, understregede han, at forventningerne til hans tempokvaliteter er berettigede. Han indgår også helt oplagt i DCU’s olympiske planlægning, og derfor er det også uhyre vigtigt, at han sikrer sig fast ansættelse på et professionelt mandskab også næste sæson.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























