I en turbulent periode for det hårdt ramte Astana-mandskab, der i dag officielt bekendtgjorde, at kasakheren Andrey Kashechkin er fyret, taler vedholdende rygter i internationale cykelsportskreds paradoksalt nok om en helt ny og spændende fremtid. For efter at holdets luxembourgske manager Marc Biver har opgivet at føre forretningen videre, hævdes det nu, at bossen for Discovery Channel, Johan Bruyneel, i stedet overtager kommandoen med Tour de France-vinderen Alberto Contador som den ny kaptajn. Bruyneel har efter sigende længst aflagt besøg i Kasakhstans hovedstad Astana, hvorfra millionerne til cykelaktiviteterne kommer, og hvor ProTour licensen også har hjemme. Venter på UCI’s afgørelse Og selv om både Alexandre Vinokourov og Kashechkin er ude af billedet de næste to år på grund af den karantæne, der venter dem, ønsker kasakherne tilsyneladende ikke uden videre at opgive engagementet i cykelsporten. Meget afhænger af, om Den Internationale Cykelunion, UCI, beslutter sig for fortsat at anerkende Astana som ProTour-mandskab. Biver var i sidste uge til en samtale med UCI netop med dette emne på programmet, og afgørelsen ventes inden længe. Og det må anses for givet, at et eventuelt samarbejde med Bruyneel er afhængigt af, at Astana bevarer sin ProTour status. Tager Contador med Den aftale, der er på tegnebrættet, menes at indebære, at Bruyneel tager Alberto Contador med sig fra Discovery Channel. Contador har været meget tilbageholdende med at udtale sig om, hvor kan tænkes at skulle køre næste år, og det kan skyldes de planer, Bruyneel arbejder med. Foruden spanieren skulle også portugiseren Sergio Paulinho, litaueren Tomas Vaitkus og ukraineren Jaroslav Popovych indgå i rekonstrueringen af Astana. Starter igen søndag En kendsgerning er det under alle omstændigheder, at også B-prøven efter den dopingkontrol udenfor konkurrence, som Andrey Kashechkin var igennem 1. august under et ferieophold i Tyrkiet, er positiv. Og det har med det samme udløst en fyreseddel. Astana genoptager i øvrigt på søndag i ProTour løbet Grand Prix Ouest France aktiviteterne efter den selvpålagte pause i kølvandet på skandalerne omkring Vinokourov, Kashechkin og Matthias Kessler. Ved den lejlighed var det meningen, at Andreas Klöden skulle være startet, men han er blevet kørt ned af en bil under træning uden dog at være kommet alvorligt til skade.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen