Tour de France-vinderen atter i aktion

Lyt til artiklen

Siden hyldesten på Champs Elysées for godt seks uger siden har Tour de France-vinderen Alberto Contador holdt lav profil rent sportsligt. Han har medvirket i nogle få gadeløb, og mest opmærksomhed omkring hans person samledes, da han for cirka en måned siden ved et stort anlagt pressemøde i det spanske sportsministerium forsvarede sig mod de gentagne beskyldninger for at være impliceret i Operacion Puerto. Afsked med amerikansk publikum Men i aften dansk tid stiller han for første gang siden Touren til start i et løb på den internationale terminsliste.

Han er nemlig med på det Discovery Channel mandskab, der i det nyetablerede etapeløb Tour of Missouri tager afsked med det amerikanske publikum. Og det ser ud til, at Discovery Channel agter at takke af med manér, selv om terrænet i midtvesten næppe appellerer til Contadors evner. Discovery med stærk trup Truppen omkring ham er så stærk og feltet i øvrigt af så forholdsvis beskeden kvalitet, at det vil være en sensation, hvis ikke en rytter fra Discovery Channel slutter øverst i klassementet efter de seks dages strabadser. Således aspirerer ikke mindst den nykårede amerikanske mester Levi Leipheimer og George Hincapie til at trone øverst på podiet, og ukraineren Jaroslav Popovych er ligeledes at finde på holdet. Saunier Duval med spanieren David Canada som den formodet stærkeste er det eneste andet ProTour-mandskab i begivenheden. Bruyneel overvejer Også Discovery Channels boss Johan Bruyneel er til stede i Missouri og har naturligt nok været genstand for intens interesse i forbindelse med de rygter, der knytter ham til et nyt job hos Astana. Men den succesrige belgier, der foreløbig kan se tilbage på otte Tour de France-sejre som sportsdirektør indskrænker sig til at slå fast, at han har fået et tilbud, og at han stadig overvejer sit svar på det. Fra Kansas til St. Louis Tour of Missouri indledes i statens største by Kansas City og slutter på søndag i den næststærstem, St. Louis – i øvrigt ved den lejlighed i hård konkurrence om publikums gunst, eftersom både byens baseball-, football- og ishockey stjerner optræder på hjemmebane.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her