Efter at Team CSC’s Luke Roberts havde været tæt på døgnet inden, strøg hans australske landsmand og holdkammerat Matthew Goss i dag til tops på 3. etape i Storbritannien Rundt. Den 20-årige debutant var hurtigst, da seks mand efter et langt udbrud nåede til mål sammen i Wolverhampton, og dermed noteredes den unge australier for sin første gevinst i det danske mandskabs tjeneste. Hverken Goss eller hans følgesvende udgjorde nogen trussel i det samlede klassement – den bedst placerede var 11 min. efter den førende russer Nikolai Trusov (Tinkoff) – så derfor lykkedes det dem uden de store problemer at holde hjem med et forspring på seks min. til hovedfeltet. Verdensmester på bane Goss var en af hovedpersonerne i sidste års udgave af Storbritannien Rundt, mens han endnu repræsenterede South Australia. Dengang sloges han med sin nuværende holdkammerat Martin Pedersen om den samlede sejr, indtil han måtte udgå med en knæskade. Ligesom talrige af sine landsmænd har Matthew Goss høstet anseelige triumfer på banen, inden han gav sig i kast med eventyret på landevejene, og han blev således verdensmester i holdforfølgelsesløb i 2006. Roberts stadig nr. 2 Samme disciplin har også Luke Roberts excelleret i – han er regerende olympisk mester – og han er fortsat CSC’s bedste bud på den endelige gevinst i Storbritannien Rundt, som slutter på søndag. Roberts kom i dag til mål i hovedfeltet sammen med blandt andre Nikolai Trusov, og australieren er otte sek. fra førstepladsen. Massestyrt i Polen Rundt ProTour løbet Polen Rundt prægedes for anden dag i træk af en uhyre dramatisk finale, men hvor rytterne i tirsdags nærmest mirakuløst slap helskindet fra en vanvittig situation, da en politibil stod på tværs af vejen to km fra mål, gik det anderledes ubarmhjertigt til. For på den 242 km lange 4. etape fra Chojnice til Poznan formede de sidste meter sig ikke alene som en massespurt, men også som et massestyrt, hvor flere af rytterne kurede eller fløj ind over målstregen. Mistede førertrøjen Blandt de implicerede var indehaveren af den gule førertrøje belgieren Wouter Weylandt (Quick Step) samt den tyske himmelstormer Gerald Ciolek (T-Mobile). Weylandt mistede sin samlede førsteplads på grund af denne dramatiske hændelse. Den blev i stedet overtaget af italieneren Danilo Napolitano, som også vandt etapen, mens belgieren er nr. 2 to sek. bagude. Endnu er der kun noteret minimale tidsforskelle i Polen Rundt, og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig på endnu en flad etape i morgen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























