For anden dag i træk var det en af den professionelle cykelkaravanes sjældne vindere, der triumferede i Vuelta a Espana. Efter tyskeren Andreas Klier i går viste den 34-årige amerikaner Jason McCartney (Discovery Channel) sig som den stærkeste, da et udbrud atter holdt hjem på løbets næstlængste etape, 207 km fra Puerto Lumbreras til Villacorril. McCartney var indtil i dag kun noteret for én enkelt sejr i et løb på den internationale terminsliste – en etape i Tour of Georgia for tre år siden – men det var ikke til at se på hans indsats. Efter adskillige fremstød i frontgruppen var McCartney manden, der iværksatte det definitive, og alle forsøg på at hente den tempostærke amerikaner var forgæves. 11 mand i udbrud McCartney var blandt de 11, der efter ca. 65 km etablerede den offensiv, som skulle vise sig at være afgørende. Han havde været særdeles aktiv inden, ligesom flere af de andre, der kom med i det succesrige udbrud. Det gjaldt også Team CSC’s amerikaner Christian Vande Velde, der endnu engang demonstrerede exceptionel angrebsiver, men i den sidste ende måtte tage til takke med en ottendeplads på etapen i den gruppe af McCartneys slagne følgesvende, der nåede til mål med et minus på 50 sek. CSC avancerer i holdkonkurrencen Vande Veldes indsats bidrog imidlertid til, at CSC rykkede en plads frem i den samlede holdkonkurrence, hvor det danske mandskab nu er nr. 3, hvilket er uhyre væsentligt i ProTour-sammenhæng. Indehaveren af løbets førertrøje, russeren Denis Menchov (Rabobank), sad sammen med de andre topnavne i klassementet solidt placeret i hovedfeltet, der nåede til mål 10.05 min. efter McCartney med dennes australske holdkammerat Allan Davis som spurtvinder. Farvel til Blaudzun CSC’s danske veteran Michael Blaudzun var ude af stand til at give sig i kast med dagens strabadser efter styrtet i går, som gik slemt ud over det ene håndled. En tilsvarende skæbne overgik spanieren Carlas Castano (Karpin-Galicia) og undervejs måtte flere andre rytter ligeledes trække sig. Det gjaldt således noget overraskende spanieren Josep Jufre, der ellers lå nr. 14 sammenlagt og regnedes for en af de mest værdifulde støtter for Predictor-Lottos australske trumf Cadel Evans. Også Crédit Agricoles italienske kaptajn Pietro Caucchioli, der slet ikke har indfriet forventningerne i dette løb, sagde farvel, og han fik hurtigt følgeskab af holdkammeraten og landsmanden Angelo Furlan. Svær etape i morgen I morgen venter en ret uforudsigelig etape, og atter er der tale om en lang distance. 201 km fra Villacarrillo til Granada lyder programmet på, og efter to stigninger i 3. kategori i den indledende fase, forestår afslutningsvis en klatretur af de rigtigt svære. Det drejer sig om Alto de Monachil, 1. kategori, der er 8,4 km lang med en gennemsnitlig procent på 8,1 og en maksimal på 14. Fra bjergspurten på toppen i 1.510 meters højde er der 20 km fra mål, så der er absolut lagt op til, at også de bedst placerede i det samlede klassement skal være uhyre agtpågivende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























