Verdens stærkeste professionelle cykelmandskab, Team CSC, der i indeværende sæson har ryttere fra 13 forskellige lande på lønningslisten, tilføres næste år en ny nationalitet. Den 26-årige belgier Jurgen van Goolen, der siden 2006 har repræsenteret Discovery Channel, oplyser til hjemmesiden sportwereld.be, at han er blevet enig med det danske holds chef Bjarne Riis om en aftale til og med 2009. »Jeg regner med, at kontrakten bliver underskrevet i løbet af denne uge«, fastslår Jurgen van Goolen. Talent på linje med Boonen Han ansås for et af Belgiens allerstørste talenter på linje med Tom Boonen, da han ligesom denne blev professionel i 2002 efter i U 23-kategorien bl.a. at have vundet Liége-Bastogne-Liége og Grand Prix Tell samt det nationale mesterskab i enkeltstart to gange. Hvor Boonen debuterede for Discovery Channels forgænger US Postal for efter et år at bryde kontrakten og skifte til Quick Step, kørte van Goolen den første sæson for Domo-Farm Frites. I 2003 fandt de to stortalenter sammen hos Quick Step, hvor Boonen stadig udfolder sig med enorm succes, mens det har knebet mere for Jurgen van Goolen med at få karrieren op på de højeste omdrejninger. Stærkt indtryk i Vueltaen Han har således endnu sin første sejr som professionel til gode, men gjorde et imponerende indtryk under det netop overståede Vuelta a Espana. Her var han uhyre aktiv på et uheldsplaget Discovery Channel-mandskab, der sluttede med blot tre mand i Madrid. Van Goolen deltog i talrige angreb og førte en overgang løbets bjergkonkurrence. Han bar også førertrøjen lige til det sidste, men det var i kraft af, at han lå nr. 2 efter den samlede triumfator Denis Menchov, der kørte i den gyldne trikot. Belgieren sluttede 12 point efter Menchov i denne kappestrid og som nr. 31 i det overordnede klassement. Han har gennemført Vueltaen seks år i træk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen