I sin første start siden VM-succesen i søndags blev italieneren Paolo Bettini tiljublet ellevildt af tusindvis af landsmænd, da han stillede op i Memorial Cimurri.
Men den 33-årige verdensmester fik ikke del i hyldestseancerne efter afslutningen på de 196 km, for da var han længst stået af og havde sat kursen mod hjemmet sammen med fru Monica.




























